Opsætning af flagstang: tilladelser, fundament og placering

En flagstang er en af de få konstruktioner i haven, som bygningsreglementet slet ikke nævner. Det betyder ikke, at alt er frit. Lokalplaner, servitutter, strandbeskyttelsen, naboforhold og vedtægter i ejer- og andelsboligforeninger kan have betydning, og fundamentet er dimensioneret til stangen og vinden. Guiden samler reglerne og det, der typisk indgår i opsætningen.

Byggeloven og bygningsreglementet

Bygningsreglementet (BR18) § 5 opregner de byggearbejder, der kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse, for eksempel carporte, udhuse og drivhuse op til 50 m² og havepejse. Flagstænger er ikke nævnt – hverken der eller andre steder i bygningsreglementet.

Vejledningen om byggelovens § 6 D fra bygningsreglementet.dk nævner dog flagstangen direkte:

• Byggelovens bebyggelsesbegreb omfatter ikke alene bygninger, men også andre faste konstruktioner og anlæg, for eksempel en hegnsmur, pergola, terrasse, flagstang eller antenne.
• Efter § 6 D, stk. 2, kan kommunen meddele påbud eller forbud, hvor skiltning, lysinstallationer og lignende er til ulempe eller virker skæmmende. Vejledningen nævner fjernelse af flagstænger på benzinstationer som et eksempel.

Om en konkret flagstang kræver tilladelse, er dermed et spørgsmål, kommunen kan svare på.

Lokalplaner og servitutter

Ifølge Bolius er der ingen regler for, hvor på grunden flagstangen placeres, medmindre der er fastsat krav i lokalplanen. Tinglyste servitutter kan også have bestemmelser om flagstænger, især i udstykningsområder med fælles deklarationer.

Ved kysten

Strandbeskyttelseslinjen omfatter ifølge Miljøstyrelsen som hovedregel strandbredden og arealet op til 300 meter bag den, i sommerhusområder 100 meter eller mindre. Strandbeskyttede arealer er forbudszoner, hvor der som hovedregel ikke må foretages ændringer af tilstanden, for eksempel opførelse af bebyggelse eller opsætning af hegn. Flagstænger er ikke nævnt direkte på Miljøstyrelsens side, og ved ansøgning om dispensation foretages en konkret vurdering.

Afstand til skel og naboer

Af almindelig høflighed placeres flagstangen ifølge Bolius fem meter inden for skel, og Dannebrogs-Samfundet nævner mindst 5 meter. Ifølge Bolius er det desuden god skik, at stangen ikke er så synlig, at den er generende for naboer. En stang, der vælter, eller en flagsnor, der slår om natten, kan give anledning til naboklager, og mange taler med naboen, før stangen sættes op.

Ejerforeninger og andelsboligforeninger

En fælles flagstang i en ejer- eller andelsboligforening er en beslutning for fællesskabet, og foreningens vedtægter og husorden kan have bestemmelser. For flagstænger på altaner og facader kan foreningen have særlige regler.

Fundament og placering

• Støtte og fundament: Ifølge Bolius bliver de fleste flagstænger fastgjort på en fod eller støtte af beton eller træ, der graves ned i jorden med et eventuelt fundament. Dimensionerne står i producentens monteringsvejledning.
• Plads til at lægge stangen ned: Dannebrogs-Samfundet og Bolius nævner, at der er plads til, at stangen kan lægges ned, når den slibes, males eller rengøres.
• Afstand til træer og bygninger: Ifølge Dannebrogs-Samfundet rager stangen et godt stykke op over husets tag og det meste af beplantningen, så flaget er synligt.
• Ledninger i jorden: Før der graves, er det almindeligt at undersøge, hvor kabler og rør ligger.

Højden er beskrevet i guiden om højde på flagstang, vindlast og arbejde i højden i guiden om sikkerhed ved flagstænger, og afhentning af stangen i guiden om transport af flagstang.